Basico Controller Connect Marts ESG

CSR – Corporate Social Responsibility

Siden 2009 har danske virksomheder været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundssansvar. Efterhånden som bæredygtighedsagendaen udvikler sig, og rapporteringskravene bliver skærpet, igangsættes flere initiativer, og der introduceres mere regulering. Nu findes der et væld af direktiver, forordninger, retningslinjer og standarder med komplekse navne.


Det har resulteret i en overflod af forkortelser, men hvad står de egentlig for? På denne side dykker vi ned i CSR, men du får en kort indflyvning til tre forkortelser, som du ofte vil støde på:

  • CSR: Corporate Social Responsibility. Begrebet handler om, hvordan din virksomhed kan bidrage positivt til samfundet og miljøet, samtidig med at du driver en rentabel forretning, set i en kulturel kontekst.
  • CSDR: Corporate Sustainability Reporting Directive. En betegnelse for EU’s fælles bæredygtighedsdirektiv, der skaber en ensrettet ramme til at vurdere virksomheders bæredygtighedsindsatser.
  • ESG: Environmental Social Governance. En term, der refererer til de tre områder, som virksomheder måler og rapporterer om i deres bæredygtighedsindsats. 

Hvad er CSR?

CSR står for Corporate Social Responsibility og refererer til virksomheders ansvar for deres indvirkning på samfundet og miljøet. Det er også kendt som samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje. Uanset hvilken terminologi du vælger, så omfatter CSR et bredt spektrum af aktiviteter, herunder miljøbeskyttelse, sociale initiativer, etisk forretningspraksis og økonomisk ansvarlighed.  

Det indebærer at drive forretning på en måde, der øger værdien for mennesker, miljø og økonomi. CSR-virksomheder stræber efter at skabe en balance mellem økonomisk vækst, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed. 

Der er generelt syv kerneområder inden for CSR, som er organisering, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø, god forretningsskik, forbrugerforhold og lokal samfundsudvikling.

Har du brug for rådgivning?

Har du brug for rådgivning?

Nye regler kan skabe udfordringer og tvivl. Vores eksperter indenfor CSR og ESG er klar til at hjælpe dig.
Læs mere her

Bæredygtighed og CSR

Bæredygtighed er også en central del af CSR og handler om at drive forretning på en måde, der ikke skader miljøet og sikrer, at fremtidige generationer kan nyde godt af jordens ressourcer. CSR-virksomheder arbejder med bæredygtighed ved at implementere grønne initiativer som:

  • Reduktion af CO2-udledning: Mange virksomheder investerer i teknologi og processer, der reducerer deres CO2-aftryk.
  • Genanvendelse og affaldshåndtering: Implementering af genanvendelsesprogrammer og ansvarlig affaldshåndtering er afgørende for at minimere miljøpåvirkningen.
  • Bæredygtige produkter: Udvikling af produkter, der er miljøvenlige og bæredygtige, er en vigtig del af mange CSR-strategier.
Basico Saadan Bidrager Financial Controlling Til En Mere Vaerdiskabende Intern Rapportering

Sådan bidrager Financial Controlling til en mere værdiskabende intern rapportering

Compliance Finance
18. oktober 2024
Ofte handler Financial Controlling mest om at sikre en korrekt ekstern årsrapport. Det er forståeligt og vigtigt, men desværre kan dette fokus gå ud over kvaliteten af den interne økonomistyring. I denne artikel sætter vi derfor fokus på, hvordan Financial Controlling kan styrke den interne ledelsesrapportering og bidrage til værdiskabelse, uden at det går ud over kvaliteten af den eksterne årsrapport.
Basico Saadan Forbereder Du Dig Bedst Til En Hard Close Revision

Sådan forbereder du dig bedst til en hard close-revision

Finance Financial Close
15. oktober 2024
Har du prøvet at stå midt i årsafslutningen og oplevet uventede overraskelser, der har øget presset og arbejdsbyrden? Ved at tage fat på væsentlige risikoområder samt regnskabsmæssige skøn før årsafslutningen kan du både mindske risikoen for uventede reguleringer betragteligt og samtidig lette presset i den travle januar måned. En effektiv måde at gøre det på er gennem en hard close-revision. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan du forberede dig bedst muligt?
Basico Fra Siloopdeling Til Samarbejde I Supportfunktionerne

Fra siloopdeling til samarbejde i supportfunktionerne

Management
08. oktober 2024
Supportfunktionerne består af specialiserede medarbejdere fra forskellige fagområder, der er tæt forbundne. Ofte prioriteres samarbejdet ikke nok, hvilket forhindrer virksomheden i at udnytte potentialet fuldt ud. I denne artikel deler vi vores erfaringer så du kan få indblik i, hvordan samarbejdet imellem supportfunktionerne kan hjælpes på vej.
Få faglig viden!

ESG vs. CSR – hvad er forskellen?

Inden for bæredygtighed findes to centrale begreber: ESG og CSR. Selvom de kan synes ens ved første øjekast, er der væsentlige forskelle mellem dem.  

Fællesnævneren for begreberne er data, målbarhed og gennemsigtighed i forhold til virksomhedens påvirkning på samfundet.  

ESG fokuserer på specifikke kriterier, mens CSR omhandler den overordnede strategi for ansvarlighed og bæredygtighed.   

Og deres formål er heller ikke de samme.  

ESG skaber transparens gennem konkrete og objektive kriterier, som giver et klart indblik i en virksomheds bæredygtighedsindsats til investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter.  

CSR har et bredere sigte og går ud over blot at vurdere en virksomheds bæredygtighed og forsøger også at nå en bredere gruppe af interessenter.

Vil du vide mere?

Morten Virenfeldt Nielsen
Morten Virenfeldt Nielsen, Partner | ESG
Kontakt os